Challenge Copenhagen

Forud for Challenge Copenhagen havde jeg meldt meget klart ud ift. mine ambitioner. Faktisk havde jeg tilbage i juni lovet arrangørerne af CC at jeg snuppede en samlet 5. plads. Paradoksalt nok blev det netop resultatet af anstrengelserne på dagen. Det kunne, som altid, være blevet til så meget andet. Allerede efter få km på cyklen i Københavns gader tog jeg chancen og kørt aggressivt på de regnvåde veje. Det resulterede naturligvis i et styrt da baghjulet snittede de hvide markeringer i et fodgængerfelt. Her kunne konkurrencen have været forbi, men jeg kom op igen. Jeg var røget tilbage fra en 5. plads til en 20. plads med den aktion.

Efter lidt ambitiøs kørsel fik jeg etableret mig tilbage i frontgruppen, som nu var et mindre felt med 12-15 atleter. Det var ikke lige en ideel situation for mig.  Selvom atleterne i en gruppe kører fair (dvs. efter reglerne), så er der en stor gevinst at hente ved at sidde i en gruppe og det faktum fik mange til at nyde 'gruppelivet'. Først efter ca. 45 km kørsel lykkedes det mig at komme væk med 4 eller 5 andre og meget tydede på at bruddet var endelig, men vi blev hentet bagfra 5 eller 10 km senere. Imidlertid fik det dommerne op på mærkerne og der blev endelig delt kort ud. Det skete med mine øjne lidt tilfældigt, men om ikke andet, så gav det muligheder for at splitte gruppen.

På Geels bakke lykkedes det at splitte gruppen og jeg kom væk med 5 andre, bl.a. de to danskere Jens Grønbek og Bo Ballegaard. På anden runde faldt tempoet unaturligt meget op ad Strandvejen og Martin Jensen som var foran os fik ud af ingenting yderligere 2 minutters forspring. Martins forspring var vokset fra 3 til 5 minutter på få kilometre og jeg vurderede at det var på tide at antænde motoren lidt. Kort før Nivå overhalede jeg Martin Jensen, som desværre stod i vejkanten med en punktering og dermed en DNF og med ét førte jeg konkurrencen sammen med de øvrige bag mig.

Det varede dog ikke længe for forhåndsfavoritten Tim Berkel fik sat et udbytterigt angreb ind og kom væk alene. Det er ingen hemmelighed at jeg følte mig lidt snydt på det tidspunkt. Resten af cykelturen var et forsøg på at køre fair og få Keegan Williams til at flytte sin røv fra den bagerste position i gruppen. Jeg vidste at han var den bedste løber og derfor skulle han sættes. Det lykkes og kort før T2 kom jeg også væk fra både Jens Grønbek og Bo Ballegaard. Sidstnævnte knækkede sin pedalarm og kørte det sidste stykke med ét ben!

Dermed var jeg i T2 på en samlet andenplads. Konkurrencen var ikke forløbet helt efter planen, men jeg var stadig med i den ende, hvor det er sjovt. Jeg forsvarede positionen som nummer 2 lang tid, men til sidst må jeg lade flere af konkurrenterne komme forbi. Min mave var helt færdig og ved 26 km havde jeg været nødt til at kaste op. Muligvis af den grund blev jeg hårdt ramt af kramper på de sidste km og i mål var jeg meget dehydreret. Sluttiden blev 8 timer og 20 minutter. En markant personlig rekord og en samlet 5. plads. Jeg havde holdt mit løfte til arrangørerne.

Det var en god dag, en god oplevelse og en god rute. Måske står jeg bag startsnoren igen engang i fremtiden.

Nu gælder det Challenge Copenhagen

Der er nu kun 11 timer til årets største triathlon begivenhed på dansk jord - Challenge Copenhagen. Træningen er gået fremragende hen over sommeren og jeg er klar til at starte sammen med resten af det 40 mand store pro felt.

Der er ikke stor forskel på den, på papiret, stærkeste, og svageste mand i feltet og derfor kan det blive en meget spændende konkurrence. Feltet er stærkt og der er mange udenlandske navne på startlisten. Det gør bestemt ikke konkurrencen mindre interessant.

Hvis du skulle have lyst til at se min SpeedConcept, så kom forbi skiftezonen eller ud på ruten og tjek den ud. Skulle det ikke være muligt for dig, så kan du se en kort præsentation af cyklen her.

Cyklen kører fantastisk godt og mon ikke der kommer en overraskende god tid ovenpå den cykel i morgen...

Jeg vender tilbage med en opdatering efter konkurrencen.

På vej mod Challenge Copenhagen

De seneste uger har først og fremmest været fokuseret på min deltagelse i Challenge Copenhagen, som finder sted den 15. august. For mit vedkommende betyder det at træningsindsatsen er blevet sat væsentligt i vejret. På nuværende tidspunkt træner jeg faktisk mere end jeg normalt ville gøre frem mod Ironman Hawaii. Det betyder at jeg for første gang i mange år vil være i god form til en dansk triathlon konkurrence.

Især ser jeg ud til at ramme formen helt perfekt på cyklen. Når jeg kombinere en god cykelform med optimal udstyr i form af min Speed Concept, så er der nærmest ingen grænser for hvad det kan blive til på race-day.

Tidligere på året (i Ironman Hannover) viste jeg at en længere sammenhængende periode med løb kan føre til et fornuftigt afsluttende marathon. Siden da har jeg løftet mit løbeniveau endnu mere og jeg løber nu konsekvent 70 km om ugen. Det er næsten 40 km mere end jeg normalt kan løbe i gennemsnit per uge. Derfor har jeg store forhåbninger til den første udgave af Challenge Copenhagen.

Keep Tuned.

Så er den landet i Danmark!

Nu er det et faktum! Speed Concept lever, også i Danmark. Det første eksemplar står ved siden af mig og venter på sin første tur.

Det er fuldstændig uvirkelig at stå ved siden af en tidsmaskine af den karat og det siger jeg selvom jeg har kørt på en TREK Equinox det sidste års tid. Det er et udviklingsmæssigt kvantespring i design og teknologi.

Det mest iøjnefaldende ved cyklen er faktisk alt det man ikke kan se. Kablerne er helt væk og placeret inde i rammen. Bremserne er integreret i rammen og stikker ikke ud i vinden nogen steder. Dertil kommer integrerede speed sensor og kadence sensorer. Det giver cyklen et utroligt glat udseende.

Det store spørgsmål er naturligvis: ”Men er den også hurtigere?” Det er også et spørgsmål, som jeg har stillet mig selv. Jeg kommer fra en meget hurtig cykel, som har bragt mig mange personlige rekorder og også en del sejre. Set i det lys har jeg meget at miste ved at skifte cykel. 

Imidlertid er argumenterne for den nye Speed Concept så overbevisende at jeg simpelthen er nødt til at forfølge den mulige tidsbesparelse, som cyklen kan give mig. Hvad er det for hårdtslående og overbevisende argumenter som jeg taler om? Det såmænd TREK White Paper 2. Klik på linket og læs om alle herlighederne.

Ironman Hannover

Weekenden havde en vigtig konkurrence på agendaen. I slutningen af 2009 havde jeg udset IM Hannover til at være højdepunktet i sæsonen 2010. Henover foråret blev det klart at den målsætning ville blive svært at nå. Dels ramte det dårlige danske vintervejr også mig og dels måtte jeg tilpasse min træning pga. en skulderskade og ikke mindst et øget arbejdspres pga. en forfremmelse på arbejde. 

Omvendt ville jeg ikke opgive konkurrencen helt og historisk har jeg præsteret bedst, når oddsene har været imod mig. Derfor tog jeg til IM Hannover med en god fornemmelse og realiteten var også et jeg var i fremragende form, primært pga. intelligent træning. 

Konkurrencen startede ikke hensigtsmæssigt ud og i løbet af den indledende svømmetur blev jeg ramt af krampe i min lægmuskel. De sidste 1500m blev derfor svømmet uden benindsats. Det kostede på tiden og forholdene blev ikke bedre af at svømmeruten var 200m for lang. Kombineret med en meget lang skiftezone var udsigterne til at lave en skarp tid væsentlig reduceret.

Jeg havde før konkurrencen aftalt en kontant bonus med arrangørerne, såfremt jeg (eller en anden) kunne slå rute rekorden. Derfor ændrede jeg mit mål fra at være tidsbaseret til at være procesorienteret. Jeg kunne arbejde med aspekter af en ironman konkurrence, som der ellers typisk ikke er tid til at fokusere på. Årsagen til denne drejning var at jeg har indgået en kontrakt med Challenge Copenhagen senere på året, hvor den viden jeg opsamlede i Hannover kan bruges aktivt. På trods at den taktiske drejning slappede jeg ikke helt af.

Jeg holdt et jævnt og overskueligt tempo på cyklen såvel som på det afsluttende løb. Det fungerede godt frem til 28/29 km. Her begyndte de 28 graders varme og solen stille og roligt at trække energi ud af kroppen og jeg justerede tempoet tilsvarende de sidste godt 10 km. Det gjorde ikke den store forskel placeringsmæssigt, idet jeg kunne krydse målstregen som vinder at IM Hannover 2010 i ny rute rekord i tiden 8.42.30. Faktisk blev den gamle rekord forbedret med næsten 20 minutter og det giver naturligvis god optimisme frem mod Challenge Copenhagen i august.

Dermed kunne jeg booke den første IM sejr i flere år og fortsætte stimen af sejre i år.

Endnu en TT start

Det orange lyn (TTX'eren) blev luftet i går i forbindelse med Midtjysk Enkeltstart Mesterskab. I modsætning til mit første bekendtskab med serien spillede mit udstyr maks og i virkeligheden var det nok netop udstyret som reddede min dag i mere end én forstand! Jeg gik nemlig kold de sidste 3 til 4 minutter på den 23 km lange enkeltstart. Det kostede på tiden, men det ville have været langt mere katastrofalt, hvis aerodynamikken ikke havde været på plads. Jeg sluttede med en tid på 31 minutter og 32 sekunder, hvilket er lidt over 44 km/t. Set i det lys var indsatsen på en kuperet og vindblæst rute OK.

Imidlertid var jeg ved at spolere det gode indtryk ved at trille tilbage ud på ruten i forbindelse med min nedvarmning. Da jeg returerede til målområdet resulterede det i en ny tid... på godt 39 minutter! Heldigvis kunne jeg efterfølgende på wattmåleren finde den præcise tid og give den til arrangørerne, så resultatlisten kunne blive færdig.

Det var et godt arrangement på en god rute og det var en stor fornøjelse at være med. Det næste mål bliver ironman Hannover om 3 uger. Af samme grund tager jeg til Hannover i weekenden for at fortræne på ruten og være max klar på at lave et godt resultat.

Sæsonen er skudt i gang

De sidste to weekender har jeg deltaget i et par mindre triathlon konkurrencer for at teste min nuværende form og ikke mindst sikre mig at jeg er 100 % skadefri. Det er lykkes mig at komme igennem begge weekender uden problemer og jeg kunne dermed booke en solid succes.

I sidste weekend blev det til en sejr i Brande Mini Triathlon, som nok er så langt fra mit naturlige domæne, ironman konkurrencen, som jeg kan komme. Alligevel kom jeg i mål 4 minutter foran nummer to efter ca. 50 minutters konkurrence. Det vigtigste var dog at jeg fik bekræftet af mine ben kan holde til den høje intensitet. Det er afgørende for de næste ugers forberedelse.

I torsdag stod jeg bag startsnoren i en lidt større konkurrence, nemlig Holstebro Triathlon. En konkurrence, som altid bliver afviklet til topkarakter og som tiltrækker mange af Jyllands bedste kortdistance atleter. Jeg hører ikke til den kategori, men selv en langdistance atlet skal have motoren presset en gang imellem. På trods af en komfortabel, men langsom svømning, hvor jeg var over et minut efter de hurtigste, tog det kun 5 km cykling at erobre føringen. Den holdt jeg resten af cykelturen og jeg kunne stille cyklen tilbage i skiftezonen med dagens hurtigste cykeltid. Ca. 45 minutter for 30 km cykling. Skiftet gik ikke lige efter bogen og jeg smed værdifulde sekunder. Det havde nu nok ikke gjort en forskel, for efter 2 km løb måtte jeg overlade føringen til en langt bedre løbende konkurrent. Aksel Nielsen fra Aalborg og tidligere dansk mester i duathlon løb lige forbi mig i et tempo som jeg kun kan drømme om. I sidste ende rakte indsatsen til en andenplads med god afstand til både nummer 1 og nummer 3. Resultatet var meget tilfredsstillende og jeg fik igen en indikation af at mine ben er klar til større udfordringer.

Noget siger mig at den næste udfordring bliver en ironman...

Årets første konkurrence

Forberedelse og fokus på detaljen er to områder, som jeg dyrker, når jeg deltager i konkurrencer. Derfor var jeg også nærmest den første, som ankom til scenen for den første afdeling af en Midtjysk enkeltstart serie. Distancen var 17 eller 18 km på en kuperet rute. Nu kunne man så forvente at jeg, efter at være kommet i god tid, havde tilsvarende styr på min forberedelse, men ak! 30 minutter før starten ville jeg i gang med min opvarmning, men fandt straks ud af at min forskifter ikke virkede. Tre dage tidligere virkede den uden problemer og derfor var jeg ret overrasket! Efter 10 minutters arbejde med forskifteren fik jeg placeret den således at jeg kunne bruge den store klinge og kun den! Så var jeg klar til at varme op igen, men ak! Wattmåleren virkede ikke. Det viste sig at sensoren ikke var på cyklen. Tilbage til bilen for at finde en magnet til at erstatte sensoren. Igen smed jeg 15 minutter på at fastgøre en magnet med strips og klar tape! Jeps Storm P har ikke levet forgæves. I det øjeblik råbte speakeren: "klar til start" Pis! Jeg havde start nummer 2 og skulle i ilden 30 sekunder senere. Halvt omklædt, uden overtrækssko og uden handsker, løb jeg fra bilen med cyklen til startområdet i 2 graders varme (læs: koldt) og regn og nåede starten i sidste øjeblik. Føj det var ubehageligt at starte ud på en så kort enkeltstart uden opvarmning og uden handsker!! Efter et par minutter kiggede jeg ned på wattmåleren for første gang - den virkede. Desværre viste den 530 watt - på flad vej- og dermed var den konkurrence ødelagt. Det udlæg var naturligvis alt for hårdt og jeg endte med at køre en ukonstant enkeltstart under standard. Alligevel var det god træning og det blev hårdt nok. Jeg endte på en 6. plads et minut efter den hurtigste. Der var hurtige atleter til start så placeringen var sikkert fin nok. Tiden blev 25.23 og det kan gøres hurtigere, men lige nu fokuserer jeg blot på at få varmen igen. Mon ikke 24 timer mere med lange underbukser og med handsker på hjælper lidt på det!

 

Cykel workshop i Århus

Den store succes fra sidste års cykel workshop, som blev afholdt i samarbejde med www.tri226.org og TREK Bicycle Store skal naturligvis følges til dørs. Det kommer til at ske mandag den 12. april kl. 17.00 i TREK Bicycle Store. Tilmelding kan ske til butikken eller til undertegnede. Fokus vil igen i år være optimering af enkelstartcyklen og indstilling af enkelstartcyklen.

Lance Armstrong og Ironman Hawaii

Nyheden om at Lance Armstrong kører Ironman Hawaii i 2011 eller 2012 gav genlyd i hele triathlon verdenen. Lance er selvsagt en legende indenfor cykelsporten og som mange efterhånden ved, så startede Lance sin professionelle sportslige karriere ud som triathlet i en alder af blot 14 år. Derfor bliver han også handlet højt som en potentiel top 10 kandidat til Ironman Hawaii. Lance har selv udtalt, at han ikke vil gisne for meget om, hvordan det kommer til at gå, men han vil være i topform og måske rækker det til en 10. plads, 5. plads eller endda endnu bedre! Selvtilliden er under alle omstændigheder intakt hos den syvfoldige TdF vinder.

Set i det lys kan det lyde som det perfekt spin fra TREKs side, da Lance Armstrong for en uge siden på sin Twitter side skrev: ”Just passed @chrislieto going the other way. He was hammerin. Hey Chris, a little TT showdown on the Queen K tomorrow? You, me, and whoever”

Traditionel Lance smack talk! Begge atleter var på Hawaii for hhv. at træne (Lance) og holde ferie med familien (Lieto) og begge atleter er TREKs trumfkort indenfor hhv. cykling og triathlon.

Chris Lieto tog imod Lances udfordring, som man kan se af nedenstående Youtube klip:

 

 

Der kan jo næppe hersker tvivl om at Lance var kæmpe favorit til at vinde, ikke mindst fordi distancen på 17 km ligger meget tættere på Lances kerne kompetence end Chris’ favoritdistance på 180 km.

 

 

I sidste ende løb Lance med sejren og rullede over målstregen 14 sekunder foran Chris. Om det så er nok til at cykle hurtigere end Chris Lieto næste år på 180 km efter at have svømmet 3,86 km i Stillehavet, det må tiden vise. Jeg bemærker dog at Lance virker mere kæphøj før enkelstarten end efter enkelstarten!! En ting er dog helt sikkert; jeg vil følge med på nærmeste hold i 2011 eller 2012.