Forud for Challenge Copenhagen havde jeg meldt meget klart ud ift. mine ambitioner. Faktisk havde jeg tilbage i juni lovet arrangørerne af CC at jeg snuppede en samlet 5. plads. Paradoksalt nok blev det netop resultatet af anstrengelserne på dagen. Det kunne, som altid, være blevet til så meget andet. Allerede efter få km på cyklen i Københavns gader tog jeg chancen og kørt aggressivt på de regnvåde veje. Det resulterede naturligvis i et styrt da baghjulet snittede de hvide markeringer i et fodgængerfelt. Her kunne konkurrencen have været forbi, men jeg kom op igen. Jeg var røget tilbage fra en 5. plads til en 20. plads med den aktion.
Efter lidt ambitiøs kørsel fik jeg etableret mig tilbage i frontgruppen, som nu var et mindre felt med 12-15 atleter. Det var ikke lige en ideel situation for mig. Selvom atleterne i en gruppe kører fair (dvs. efter reglerne), så er der en stor gevinst at hente ved at sidde i en gruppe og det faktum fik mange til at nyde 'gruppelivet'. Først efter ca. 45 km kørsel lykkedes det mig at komme væk med 4 eller 5 andre og meget tydede på at bruddet var endelig, men vi blev hentet bagfra 5 eller 10 km senere. Imidlertid fik det dommerne op på mærkerne og der blev endelig delt kort ud. Det skete med mine øjne lidt tilfældigt, men om ikke andet, så gav det muligheder for at splitte gruppen.
På Geels bakke lykkedes det at splitte gruppen og jeg kom væk med 5 andre, bl.a. de to danskere Jens Grønbek og Bo Ballegaard. På anden runde faldt tempoet unaturligt meget op ad Strandvejen og Martin Jensen som var foran os fik ud af ingenting yderligere 2 minutters forspring. Martins forspring var vokset fra 3 til 5 minutter på få kilometre og jeg vurderede at det var på tide at antænde motoren lidt. Kort før Nivå overhalede jeg Martin Jensen, som desværre stod i vejkanten med en punktering og dermed en DNF og med ét førte jeg konkurrencen sammen med de øvrige bag mig.
Det varede dog ikke længe for forhåndsfavoritten Tim Berkel fik sat et udbytterigt angreb ind og kom væk alene. Det er ingen hemmelighed at jeg følte mig lidt snydt på det tidspunkt. Resten af cykelturen var et forsøg på at køre fair og få Keegan Williams til at flytte sin røv fra den bagerste position i gruppen. Jeg vidste at han var den bedste løber og derfor skulle han sættes. Det lykkes og kort før T2 kom jeg også væk fra både Jens Grønbek og Bo Ballegaard. Sidstnævnte knækkede sin pedalarm og kørte det sidste stykke med ét ben!
Dermed var jeg i T2 på en samlet andenplads. Konkurrencen var ikke forløbet helt efter planen, men jeg var stadig med i den ende, hvor det er sjovt. Jeg forsvarede positionen som nummer 2 lang tid, men til sidst må jeg lade flere af konkurrenterne komme forbi. Min mave var helt færdig og ved 26 km havde jeg været nødt til at kaste op. Muligvis af den grund blev jeg hårdt ramt af kramper på de sidste km og i mål var jeg meget dehydreret. Sluttiden blev 8 timer og 20 minutter. En markant personlig rekord og en samlet 5. plads. Jeg havde holdt mit løfte til arrangørerne.
Det var en god dag, en god oplevelse og en god rute. Måske står jeg bag startsnoren igen engang i fremtiden.
