Weekenden havde en vigtig konkurrence på agendaen. I slutningen af 2009 havde jeg udset IM Hannover til at være højdepunktet i sæsonen 2010. Henover foråret blev det klart at den målsætning ville blive svært at nå. Dels ramte det dårlige danske vintervejr også mig og dels måtte jeg tilpasse min træning pga. en skulderskade og ikke mindst et øget arbejdspres pga. en forfremmelse på arbejde. 

Omvendt ville jeg ikke opgive konkurrencen helt og historisk har jeg præsteret bedst, når oddsene har været imod mig. Derfor tog jeg til IM Hannover med en god fornemmelse og realiteten var også et jeg var i fremragende form, primært pga. intelligent træning. 

Konkurrencen startede ikke hensigtsmæssigt ud og i løbet af den indledende svømmetur blev jeg ramt af krampe i min lægmuskel. De sidste 1500m blev derfor svømmet uden benindsats. Det kostede på tiden og forholdene blev ikke bedre af at svømmeruten var 200m for lang. Kombineret med en meget lang skiftezone var udsigterne til at lave en skarp tid væsentlig reduceret.

Jeg havde før konkurrencen aftalt en kontant bonus med arrangørerne, såfremt jeg (eller en anden) kunne slå rute rekorden. Derfor ændrede jeg mit mål fra at være tidsbaseret til at være procesorienteret. Jeg kunne arbejde med aspekter af en ironman konkurrence, som der ellers typisk ikke er tid til at fokusere på. Årsagen til denne drejning var at jeg har indgået en kontrakt med Challenge Copenhagen senere på året, hvor den viden jeg opsamlede i Hannover kan bruges aktivt. På trods at den taktiske drejning slappede jeg ikke helt af.

Jeg holdt et jævnt og overskueligt tempo på cyklen såvel som på det afsluttende løb. Det fungerede godt frem til 28/29 km. Her begyndte de 28 graders varme og solen stille og roligt at trække energi ud af kroppen og jeg justerede tempoet tilsvarende de sidste godt 10 km. Det gjorde ikke den store forskel placeringsmæssigt, idet jeg kunne krydse målstregen som vinder at IM Hannover 2010 i ny rute rekord i tiden 8.42.30. Faktisk blev den gamle rekord forbedret med næsten 20 minutter og det giver naturligvis god optimisme frem mod Challenge Copenhagen i august.

Dermed kunne jeg booke den første IM sejr i flere år og fortsætte stimen af sejre i år.